Facebook Twitter Google Plus Youtube
Best Western logo

Din feedback er vigtig for os

Det tager 5-7 minutter

Best Western Rewards-medlemmar får 250 point som tak for hjælpen

Lad et hotel i Danmark danne rammen om en vidunderlig ferie 

Vi kender det alle; når én ferie lakker mod enden, er man allerede i gang med at drømme om den næste. Som ugerne går, bliver feriedrømmene ofte rettet mod eksotiske rejsemål, hvor evigt solskin er omdrejningspunktet. Men hvorfor ikke efterprøve dét, som et stadigt stigende antal udenlandske feriegæster allerede ved? Nemlig at Danmark er en eftertragtet feriedestination med en bred palet af varieret natur samt spændende kulturoplevelser. Der er et væld af sommerferietilbud i din egen baghave, og der er helt sikkert også noget, der passer til dig.

Malerisk idyl samt en rå natur 


Den klejne størrelse til trods har vi herhjemme en stor og fascinerende variation i naturen. Begiv dig ud i en Morten Korch-drøm på Fyn eller Langeland, surf de vilde vover ved det trendy Klitmøller eller trav dig glad i dybe skove og dale i Rold Skov. Eller hvad med at opleve vestkystens allestedsnærværende sand, fyrtårne og kirker? Med rig mulighed for skønne overnatninger på et hotel i Danmark venter feriedrømmene for den naturbegejstrede lige rundt om hjørnet.

Er du ikke så meget til skov og strand, er der også masser af oplevelser at hente i Danmarks kulturknudepunkter. Oplev eksempelvis København med de mange facetter. Her får du noget for alle sanser, lige fra traditionelle smørrebrødsrestauranter, der emmer af historie og tradition, til en af verdens bedste restauranter, der har været med til at sætte Danmark på det kulinariske verdenskort med banebrydende bidrag til det nordiske køkken. Her er der også rigeligt til ørerne. Dyrk den klassiske musik med nogle af Danmarks bedste symfoniorkestre, dyk ned i undergrunden på et af byens mange, trendy spillesteder eller dans natten væk på en af de mange, levende klubber. Eller giv øjnene en oplevelse ved blot at vandre byen tynd og nyde den historiske arkitektur og de mange landemærker, der er at finde i Kongens København.

Tag hele familien med på hotel

En ferie herhjemme byder også på et væld af muligheder for at nyde livet og have det sjovt som familie. Det er forholdsvis let at arrangere en familieferie i Danmark, der stiller alle tilfreds, store som små. Vælg eksempelvis Best Western-kædens familietilbud nær forlystelsesparker og børnevenlige events, der kendetegner sommeren i Danmark. Rutsjebaner i Tivoli, vandsjov i Djurs Sommerland eller kanotur ned ad Gudenåen? 

Lad Danmark sætte rammen om din ferie i år og få forfrisket krop og sjæl med alt, hvad hjertet kan begære – lige her, hvor du allerede er.
Each Best Western® branded hotel is independently owned and operated. © 2002-2017 Best Western International, Inc. All rights reserved.
Vi anvender cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.