Facebook Twitter Google Plus Youtube
Best Western logo

Din feedback er vigtig for os

Det tager 5-7 minutter

Best Western Rewards-medlemmar får 250 point som tak for hjælpen

Om det er til hverdag eller fest – et golfophold i Danmark er bedst

Skal du fejre noget særligt? Din runde fødselsdag, hustruens forfremmelse eller jubilæet med de gamle gymnasiekammerater? Trænger du til at komme lidt nærmere ind på livet af dine nye forretningsforbindelser, eller er der en virkelig stor og saftig kunde, du rigtig godt kunne tænke dig at lande? Måske er det ved at være tid til at bruge et par ekstra dage på golfbanen sammen med ligesindede, der ligesom du får energi og positivt samvær ud af den ædle sportsgren fra Skotland. Med et golfophold i Danmark sætter du de perfekte rammer for både forretning og fornøjelse. Eller begge dele i en vidunderlig blanding.

Gode oplevelser på greenen
Golf er på mange måder en alt eller intet sport. De, der dyrker den, elsker det fra bunden af deres hjerte, og dem, der ikke er helt så passionerede, ender ofte med ikke at blive langtids-golfere. Men tilhører du den første kategori, ved du, at især en af de mange dejlige ting ved golf er det sociale aspekt. Der findes næsten ingen andre sportsgrene, hvor du på samme måde kan pleje og dyrke både dine tekniske kompetencer; det helt rigtige sving, viden om de forskellige køller og evne til at aflæse vind og omgivelser – samtidig med, at du kan dyrke og nære relationer, om det så er af personlig eller arbejdsmæssig karakter. Oven i hatten får du skønne naturoplevelser, kærkommen motion og masser af frisk luft. Og et herligt skud konkurrenceånd til at holde dig på tæerne.

Golf i hjemlige omgivelser
Det er altid skønt at komme ud og opleve verden, også med en golfkølle i hånden, men sommetider er omstændighederne ikke lige til en tur til det store udland. Det bør dog ikke begrænse nogen, for Danmark er rig på golfmuligheder og der er masser af steder, du kan komme til at dyrke passionen og de relationer, der følger med netop denne tur. Du finder uden problemer et hotel i Danmark, der ligger i belejlig afstand til en af landets mange, gode golfbaner, og ofte vil du kunne finde gode tilbud, hvor hotellet indgår i samarbejde med den pågældende bane med fine aftaler i forhold til adgang, green fee og deslige til deres gæster. 

Det er bare med at komme afsted
Som passioneret golfspiller er du sikkert allerede vågen og klar, når det kommer til muligheden for at bruge lidt ekstra tid på din elskede hobby. Og hvorfor vente? Hvis vennerne, familien eller kollegerne er der, er det blot om at finde det snarest mulige tidspunkt, hvor alle kan, og komme afsted. Rammerne er på plads med de mange, skønne golfsteder rundt om i landet, så grib chancen og få skudt ferieturen eller netværksdagene i gang. Book et golfophold i Danmark og nyd godt af spillet, dine venner og kolleger og de mange, lækre faciliteter der er tilgængelige herhjemme.
Each Best Western® branded hotel is independently owned and operated. © 2002-2017 Best Western International, Inc. All rights reserved.
Vi anvender cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.