Facebook Twitter Google Plus Youtube
Best Western logo

Din feedback er vigtig for os

Det tager 5-7 minutter

Best Western Rewards-medlemmar får 250 point som tak for hjælpen

Skab personlige og uforglemmelige sommerferieminder på hotel i Danmark

Hvilken ferie går du rundt og drømmer om? Hyggelige dage på stranden med solen i ansigtet, sand mellem tæerne og en dejlig frisk dukkert? Afslapning på golfbanen, hvor du kan øve dit sving? Eller måske storbyferie fyldt med museumsbesøg og kulturelle oplevelser? Ofte drømmer vi os langt væk til fjerne verdensdele, når vi skal planlægge sommerens rejse, og der er en tendens til at vide langt mere om
eksotiske destinationer sydpå end om vores eget nærområde. Men faktisk behøver man slet ikke at kigge så langt for at få det bedste ud af sommerferien. Danmark er for mange udlændinge en eftertragtet feriedestination, og vores land byder på mange spændende oplevelser for alle aldersgrupper. Du kan finde masser af gode sommerferie tilbud her i landet og tage familien eller vennerne med.

Spænding, sjov og hygge inden for landegrænserne

Besøg storbyerne, hvor du kan opleve det pulserende kulturliv og nyde gastronomiske oplevelser, du sent vil glemme. Eller riv en uge ud af kalenderen til ren afslapning og tag en tur forbi én af de mange kystbyer, hvor kilometervis af charmerende, nordiske strande strækker sig, og hvor du kan få en kold dukkert til at vågne på om morgenen. Du kan også besøge nogle af landets mange øer og rejse flere årtier tilbage i tiden blandt brostensbelagte gader og bindingsværkshuse. Find et hotel i Danmark der passer til dine kriterier, og prøv noget anderledes denne sommer – bliv i Danmark!

Spændende ferie i kulturhovedstaden

Århus er i år blevet udnævnt som Kulturhovedstad 2017, og byen må også om nogen siges at være gavmild, hvad angår kulturelle tilbud. Her kan du besøge den magiske regnbue på kunstmuseet ARoS eller benytte dig af de utallige koncert- og teatertilbud, som finder sted i byen hele året. Er du mere til natur og ro, er der ingen grund til panik. Selvom Århus er Danmarks andenstørste by, kan du stadig finde fred i byens botaniske have og i de eksotiske væksthuse, hvor du kan møde planter fra hele verden. Bo godt og centralt på billige hoteller i Århus og oplev nogle af alle de ting, der trækker udenlandske turister til landet.

Afslapning og feriesjov I hjertet af Danmark

I folkemunde kaldes Odense ofte for Danmark hjerte, og denne betegnelse stammer ikke kun fra den geografiske placering. Hans Christian Andersens fødeby er et eventyr for sig, og det er ikke svært at se, hvor forfatteren fik sin inspiration fra. Tag familien med til én af landets ældste byer og fortab dig i historien, når du slentrer gennem de mange charmerende, gamle gader. Byen og nærområdet er proppet med tilbud til store og små, og en dagstur til Egeskov Slot vil uden tvivl tage kegler. Find billige hoteller i Odense og pak kufferten til en ferie fuld af hygge.

Vores eget lille land byder på mange flere oplevelser, end man måske lige regner med. Prøv noget anderledes og bliv inden for landets grænser i år. Her er nemlig uendelig mange gode sommerferie tilbud!
Each Best Western® branded hotel is independently owned and operated. © 2002-2017 Best Western International, Inc. All rights reserved.
Vi anvender cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.