Upper House, WorldHotels Luxury

Eksklusivt spahotel i Göteborg
Halvvejs i himlen, på toppen af Gothia Towers' midterste tårn, bydes du velkommen til det femstjernede Upper House, WorldHotels Luxury. Her tilbydes en eksklusiv kombination af hotel og spa. Bo på værelser med udsøgt design, tag en dukkert i den udendørs pool af glas, forkæl dig selv med en spabehandling, og bliv fortryllet af udsigten fra terrassen på femogtyvende etage.
Rummelige værelser med magisk udsigt
Upper House, WorldHotels Luxury tilbyder fire forskellige værelseskategorier, der varierer med hensyn til størrelse, farvetema og udsigt. De mindste værelser er 31 kvadratmeter store, og den mest luksuriøse suite har et samlet areal på 158 kvadratmeter fordelt på to etager. Udsigten varierer mellem Göteborg set fra én retning og en kæmpe panoramaudsigt ud over byen. Alle værelser er elegant indrettede og har alle tænkelige bekvemmeligheder.
Spa, yoga og fitnessrum
Når du bor på Upper House, WorldHotels Luxury, indgår entré til hotellets luksuriøse spa. Slap af i Göteborgs højest beliggende tyrkiske bad, læn dig tilbage i saunaen og nyd udsigten, synk ned i et afslappende boblebad, eller hop i den frithængende udendørs pool med glasgulv. Du kan også bestille en dejlig behandling af ansigt og krop. På nittende etage finder du et fuldt udstyret fitnessrum, hvor du kan træne selv eller bestille en tid med en af hotellets personlige trænere. Derudover tilbydes forskellige yogahold og andre former for holdtræning, hvor du kan udfordre din styrke og kondition.
Bar, morgenmad og restaurant
På femogtyvende etage bydes du velkommen til hotellets bar, som tilbyder en dejlig afslappet atmosfære. Her tilbydes et solidt udvalg af drikkevarer samt charcuteri og andre små retter. Når det gælder morgenmaden, har dette hotel også taget konceptet til næste niveau og tilbyder, ud over en mindre buffet, morgenmad a la carte med sæsonbetonede retter. Hvis du foretrækker en traditionel morgenbuffet, kan det fås på søsterhotellet Gothia Towers, WorldHotels Elite. Dér er der også flere restauranter og barer. Til efteråret 2023 åbner Upper House, WorldHotels Luxury en ny restaurant. Hold øje med det!
Aktiviteter og oplevelser i Göteborg
Når du bor på Upper House, WorldHotels Luxury, ligger både forlystelsesparken Liseberg, videnskabscentret Universeum og Världskulturmuseet på den anden side af gaden. Arenaerne Scandinavium og Ullevi ligger blot en kort gåtur væk. Derudover er det tæt på Göteborgs berømte hovedstrøg Avenyn og stationer, hvis du skal med tog, fly eller sporvogn. Her er du med andre ord tæt på det meste, Göteborg har at byde på.
Upper House, WorldHotels Luxury
Mässans gata 24, Korsvägen, 402 26 Göteborg
Telefon: +46 31 7088332
E-mail: room@upperhouse.se

Glaspool 50 meter over jorden
Upper House, WorldHotels
Luxury tilbyder ikke kun en spa i verdensklasse, men også en unik pool, der får
enhver til at tabe kæben. 50 meter over jorden hænger nemlig en
champagnepool i glas, hvor det i princippet ser ud, som om du svæver i luften,
hvis du kigger ned på fødderne. Fortvivl ikke, hvis du har lidt højdeskræk; du
kan altid holde dig på bænken i vandet og i stedet vende blikket fremad mod
Lisebergs smukke pariserhjul.
Vælg værelse
Mad og drikke

Morgenmad inkluderet
Morgenmaden er noget af det
bedste ved at bo på hotel. Derfor indgår den altid i prisen, når du bor på
Upper House, WorldHotels Luxury. Morgenmad er også et spørgsmål om personlige
præferencer, og man vil helst nyde den på sin egen måde. På Upper House,
WorldHotels Luxury kan du vælge mellem en luksuriøs a la carte-morgenmad eller
en traditionel morgenbuffet på restaurant Imagine på Gothia Towers, WorldHotels
Elite.

Skybar
Oppe på femogtyvende etage
bydes du velkommen i hotellets smukt indrettede bar. Der serveres
velkomponerede cocktails, fine vine, bobler og lokalt produceret øl sammen med
en milevid udsigt over det funklende Göteborg. Ud over drikkevarer er der også
charcuteri og andre småretter. Når solen kigger frem, kan du nyde din drink på
den dejlige udendørs terrasse.

Corner
Corner er restauranten for dig, der gerne vil kombinere mad og drikke med shuffleboard, dart eller årets vigtigste kamp på tv. Her blandes New Yorks dejlige støj med sydeuropæiske smagsoplevelser og lokalt produceret øl. Når solen titter frem, kan du slå dig ned på udeserveringsområdet og se ud over folkevrimlen.

West Coast
I lobbyen på Gothia Towers, WorldHotels Elite, finder du bistroen West Coast, der serverer retter med både kød og fisk, som er baseret på det nordiske køkken. Bistromenuen kan fås fra frokosttid til sen aften undtagen lørdag, hvor bistroen åbner senere om eftermiddagen.

Heaven 23
Hvis du foretrækker milevid udsigt frem for folkemylder, er du meget velkommen til at nyde både frokost og middag på Heaven 23. Her kan du nyde snacks, cocktails, forret, hovedret og dessert eller lade kokkene overraske dig med en fast smagsmenu.

Twentyfourseven
I lobbyen i Tower 3 ligger cafébaren Twentyfourseven – det perfekte sted at arbejde sammen, samtidig med at du får Göteborgs bedste rejemad og en kop kaffe. Her kan du hænge ud, så længe du vil, eller bestille det, du ønsker, og tage det med dig. Du kan få salater, frisk juice, smoothies og meget andet.
Værd at vide
Ind-og udcheckning
Indcheckning: kl. 15:00
Udcheckning: kl. 11:00
Barn
Et barn på op til 6 år bor gratis sammen med to betalende voksne, hvis der ikke er behov for ekstraseng.
Kæledyr
Kæledyr er ikke tilladt.
BREEAM
Hotellet er miljømærket med BREEAM, Europas førende system indenfor miljøcertificering.
Parkering
Hotellet tilbyder parkering i Focus parkeringshus for 225 SEK pr. nat. En elbilsplads koster 445 SEK pr. nat. Forudbestil en plads, når du booker værelse.
Andre ydelser
- Restaurant
- Morgenmadsbuffet er inkluderet
- Lounge/bar
- Indendørs pool
- Udendørspool
- Sauna
- Spa
- Renseri
- Ekspres indtjekning
- Ekspres udtjekning
- Sen udtjekning
- Safety boks
- Wi-fi
- Forretningscenter
- Konferencelokaler
- Executive floor
- AC/ klimaanlæg

Pools og oplevelsesbrusere
I hotellets spaafdeling er
der flere forskellige pools, hvor du kan slå dig ned og koble af. Lad boblerne
omgive dig i en jetstream-pool, eller læn dig tilbage i den dejlige
indendørspool. Stil dig i en af oplevelsesbruserne, og gå ikke glip af at tage
en dukkert i den frithængende udendørspool i glas!

Saunaer og tyrkisk bad
Hvis du vil varme dig, kan
du vælge mellem sauna og dampbad. Her kan du kigge langt ud i horisonten og
virkelig slappe af. Efter saunaen kan du nyde et dejligt tyrkisk bad.

Relaxområder og spabehandlinger
I spaafdelingen er der flere
områder, hvor du kan slå dig ned og bare nyde udsigten, måske med en frugt
eller noget, der slukker tørsten. Du kan også booke en spabehandling til
ansigtet eller kroppen i form af massage, indpakninger og meget andet.

Fitnessrum
På nittende etage bydes du
velkommen til hotellets fuldt udstyrede fitnessrum med håndvægte, bænke,
stænger, vægte, kettlebells, TRX og maskiner til både styrke- og
konditionstræning fra Life Fitness. Her kan du træne selv, melde dig til
holdtræning eller booke en tid med en personlig træner.

Yogastudio
I hotellets yogastudie er du velkommen til at deltage i
en yogatime i rolige omgivelser, som skaber balance mellem krop og sind. I yoga
træner man både bevægelighed, styrke, vejrtrækning og afslapning. Vælg mellem
forskellige klasser alt efter forudsætninger og ønsker
Møder og konference
Vedrørende møder,
konferencer, udstillinger, banketter, foredrag og andre arrangementer og
sammenkomster henvises til søsterhotellet Gothia Towers, WorldHotels Elite hjemmeside.
Hvorfor World Hotels Luxury?
Berømte og legendariske luksushoteller. Velkendte landemærker i eftertragtede lokationer.