Hoteller i Berlin
Minimere
  • 1 Nat

Opdater

Hoteller i Berlin

At bo på hotel i Berlin er altid en oplevelse

Berlin er en by fuld af liv og kultur, og du har sikkert venner og familie, som har været der og ikke kan juble nok over, hvor magisk byen er. Det er ikke let at definere, hvad der gør byen så speciel – er det de uimponerede berlinere, alle de kreative sjæle eller den flerkulturelle mangfoldighed, den storladne og dramatiske historie? Find et hotel i Berlin, hvor du kan slappe af og suge byens atmosfære til dig, indtil du har fundet svaret.

Ikon af en kuffert fra titlen i DamLæs mere om Berlin

Berlin – Europas kulturhovedstad?

Hvad enten du begynder din første morgen med en delikat hotelmorgenmad, eller du bestemmer dig for at spise ude, bør du bagefter finde vej til Unter den Linden og Bebelplatz i Østberlin. Bebelplatz har massevis af seværdigheder som Staatsoper og Neue Wache. Herfra kan du drive videre langs Unter den Linden mod Brandenburger Tor ved Pariser Platz, måske den bedst kendte seværdighed i Berlin. Hvis du har lidt utrænede fødder, kan du købe et dagskort eller tredageskort til den offentlige transport. Der er også flere sightseeing-busser i Berlin, hvor du kan hvile de hårdt prøvede fusser. Vælg blandt vores store udvalg de bedste hoteller i Berlin for at finde en overnatningsmulighed med optimal beliggenhed i forhold til dit program.

Reichstag (Rigsdagen) lige nord for Pariser Platz er også et Berlinerikon, som på mange måder symboliserer Tysklands historie. Der er gratis adgang, og indenfor kan du gå op i kuplen og beundre byens udsigt. Er man først i det historiske hjørne, bør man gå mod Ebertstraße, hvor man kommer forbi det store og kontroversielle mindesmærke for de mange millioner jøder, der blev dræbt under Anden Verdenskrig. Det består af hundredvis af rektangulære betonblokke sat op i et symmetrisk mønster over et område på 400 m2.

En nyere del af centrum er Potsdamer Platz, hvor du finder biograf, teatre og en lang række restauranter. Her tårner mange moderne og arkitektonisk spændende bygninger sig op på pladsen. Den shoppingglade skal smutte inden om Arkaden ved Potsdamer Platz. Er det mere kunst og kultur, der lokker, bør man tage turen til Kulturforum ved  Sigismundstraβe, hvor der er mange forskellige museer, såsom Gemäldegalerie, Neue National Galerie og Kunstgewerbemuseum. Børnefamilier kan hygge sig med en tur i Zoologischer Garten, Tysklands ældste zoo. Lige i nærheden finder man Breitscheid Platz, hvor Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche venter. Den blev bombet under Anden Verdenskrig og har fået lov at stå mere eller mindre uberørt som et minde om denne grufulde tid.

Kurfürstendamm har også en masse butikker og restauranter. Brug noget tid på multimedieshowet ”The story of Berlin”. Se også Galerie Brusberg, som repræsenterer det gamle Berlin, og oplev kontrasterne, når du bagefter ser skyskraberen Neues Kranzler-Eck. Tag en øl eller kaffe på den legendariske Café Kranzler.

Af de mange museer i byen er Pergamonmuseet en af de største seværdigheder i Berlin med verdensførende kunst og arkitektur fra antikken. Mange epokegørende fund gjort af tyske arkæologer er udstillet på netop Pergamonmuseet.

Du bør også besøge Kreuzberg, en af Berlins mest fascinerende bydel med en blanding af indvandrere, bohemetyper, kunstnere, homoseksuelle og studerende. Her er et mylder af spændende butikker, barer og spisesteder. Et besøg på en af byens mange jazzklubber eller et af de tre operahuse er også tiden værd. Checkpoint Charlie er ligeledes en interessant oplevelse at krydse af, idet du her oplever den mest kendte grænseovergang mellem Øst- og Vesttyskland. 

 

Lad dig rive med

Hvad enten du skal til Berlin for at lade dig inspirere af den kunstneriske atmosfære, eller du bare vil have en afslappende storbyferie, har byen altid et eller andet spændende i vente. Du bør bl.a. ikke gå glip af den vigtige historie, som er en del af både tysk og europæisk identitet. Find et hotel i Berlin, som passer til netop dit program og lad dig rive med. 


Ikon af et kort med kortmarkør BBOplevelser i Berlin

  • Oplev den kendte byport Brandenburger Tor ved Unter den Linden
  • Nyd en forestilling i Staatsoper
  • Besøg historiske Reichstag
  • Se mindesmærket for Europas myrdede jøder
  • Oplev det livlige og kulturelle knudepunkt Potsdamer Platz
  • Se et hav af dyr i enorme Berlin Zoo
  • Besøg Pergamonmuseet for et væld af kunstskatte og antik arkitektur
  • Oplev stemningen i trendy og bohemiske Kreuzberg

Filter
 Filter
Filter



Best Western Premier

11.0 mi / 17.7 km

de

Best Western Plus

3.7 mi / 6.0 km

de

EUR

52.00

Vælg hotel

Best Western

4.3 mi / 6.9 km

de

EUR

67.10

Vælg hotel

Best Western

0.7 mi / 1.1 km

de

EUR

53.00

Vælg hotel

Best Western

2.6 mi / 4.2 km

de

EUR

48.00

Vælg hotel

Best Western

0.9 mi / 1.4 km

de

EUR

64.00

Vælg hotel

Menu [Dk]

 Dansk
Menu