Hoteller i Bergen
COLLAPSE
  • 1 Nat

Opdater

Hoteller i Bergen

Som en fisk i vandet på hotel i Bergen

Bergen, byen mellem de syv fjelde og Norges næststørste by, er en magisk kombination af en lille by, smalle gader og et boblende folkeliv. Hvad enten du holder dig på ”Høyden”, hvor byens mange tusinde studerende hænger ud i nærheden af universitetet, eller du er mere til stemningen på Bryggen blandt fiskeboder og frisk havluft, har Bergen meget at byde på.  Der er heldigvis også masser af gode hoteller i Bergen, endda flere ved Bryggen med kort afstand til flybus og offentlig transport. Dette inkluderer også vores Best Western Plus hotel i byen.

Læs mere om Bergen

Byen mellem de syv fjelde

Bergen har et særdeles smukt centrum med brostensbelagte gader og hvide træhuse med roser langs murene. Når du har slentret gaderne tynde og snuset til butikkerne og shopping-centret midt i byen, kan du bruge den overskydende energi til at vandre op ad Fløyen, et af de syv fjelde. Turen op tager knap en time, og fra toppen har du en fantastisk udsigt over hele Bergen og kystlinjen. Er det alligevel lidt for udfordrende, kan du tage en tur ”Over Vidden”. Fra Fisketorget er der blot få minutters gang til Fløibanen, som bringer dig op til Ulriken, hvorefter du kan gå til Fløyen. Turen tager ca. 4-5 timer. Stoltzekleieven er også en populær rute, og for de rappe fødder tager det ca. 30 minutter fra bund til top – men her taler vi om en brat opstigning!

Besøger I Bergen som familie, er en tur til Akvariet et must. Her finder du massevis af spændede fisk, søpattedyr og ikke mindst krokodiller! En oplagt aktivitet kunne også væreAdO Arena, et badeland med olympisk bassin, stort udspringstårn med 10 metervippe, to varme bassiner, jacuzzi og to store rutschebaner. Er I mere til museer, er en tur til Troldhaugen, den smukke villa, hvor Edvard Grieg komponerede mange af sine kendte værker, en interessant oplevelse. Der er også mange museer på Bryggen, især fra Hansatiden, hvor Bergen var et livligt handelscentrum i Norge. Besøg bl.a. Bryggens Museum, Det Hanseatiske Museum og Schøtstuene, Håkonshallen, Rosenkrantztårnet, Mariakirken og Thetamuseet. For de kunstinteresserede lokker Bergen Kunsthall, en af Norges fineste udstillingsområder, med samtidskunst. Her kan du opleve varierede udstillinger i Kunsthallen, NO.5 og Landmark. Bergen Kunsthal ligger midt i centrum ved Lille Lungegårdsvann.

Sov godt på hotel i Bergen

Etter en lang dag på farten er det skønt at komme tilbage til hotelværelset og slappe af. Har du valgt at bo hos Best Western Hotels & Resorts, kan du glæde dig over at bo på et af de bedste hoteller i Bergen med en hyggelig og personlig betjening, dejlige bløde senge og nok den bedste hotelmorgenmad i byen. Når aftenmørket sænker sig, er der et væld af gode restauranter at vælge imellem, og er du til fisk og skaldyr, er du godt placeret i denne kystby. Cornelius fiskerestaurant har åbent hele året og har faste bådafgange fra Bryggen i Bergen. Restauranten ligger i vandkanten på en holm med spektakulær udsigt over fjord og fjeld, og her trakterer Cornelius sine gæster med den berømte meteorologiske menu, med alt godt fra havet og tilbehør af en udsøgt kvalitet, alt sammen tilberedt med nyskabende teknikker og en dyb lidenskab for havets spiselige glæder. Colonialen Restaurant ligger i nærheden af centrum i Kong Oscarsgate og har etableret sig som en af de bedste restauranter i Bergen i løbet af de seneste 10 år med gastronomi på højt niveau. Her kan du spise à la carte eller vælge den lille eller store smagemenu med tilhørende vinmenu.

 

Noget for enhver

Bergen er en fantastisk by, hvad enten du rejser med venner, familie eller kolleger. Gå på opdagelse i byens mange gyder og læg øre til bergensernes charmerende dialekt. Find dig et hotel i Bergen, som virkelig forkæler dig, så du kan koble 100% af, uanset om du er i byen i et par dage eller på et længere ophold. 


Oplevelser i Bergen

  • Slentre langs brostensbelagte gader og betragt byens træhuse
  • Vandre op ad fjeldet Fløyen for fantastiske udsigter
  • Nyd en afslappende og smuk tur med Fløibanen
  • Se mange sjove søpattedyr i Akvariet
  • Tag familien med i badelandet AdO Arena
  • Lær mere om byens historie ved Bryggens Museum
  • Nyd fantastisk samtidskunst ved Bergen Kunsthall

Filter
 Filter
Filter



Best Western Plus

0.4 mi / 0.6 km

no

NOK

1050.00

Vælg hotel

Menu [Dk]

 Dansk
Menu