Best Western Plus Kungens Kurva

Nyt hotel i Kungens Kurva - åbner 1. nov
Du kan allerede nu booke et værelse på Best Western Plus Kungens Kurva, som den 1. november slår dørene op til et helt nyt hotelkoncept i det område, hvor Kong Gustaf V efter sigende skulle være kørt i grøften. Hotellet har industrielt interiør, dog med varme toner. Her sover du i eksklusive senge og spiser godt på hotellets piazza. Som prikken over i'et kan du slappe af i en af hotellets to swimmingpools på taget.
Hyggeligt, nærværende og med praktisk lokation. Det er nogle af nøgleordene for det nybyggede Best Western Plus Kungens Kurva. Her får du en skøn hoteloplevelse samt en praktisk beliggenhed i forhold til Stockholm City. Hotellet er nabo til Ikea og ligger kun 20 minutter i bil fra Stockholm by.
Tryghed og gode senge
Udover varme farver og indbydende, industriel indretning, har hotellet også senge i topkvalitet, åbne garderobeskabe og god Wi-Fi forbindelse. Her kan unge såvel som ældre, forretningsrejsende og feriegæster føle sig trygge og få en god nattesøvn samt nyde de gode faciliteter.
Restaurant og piazza
I hotellets indbydende lobby og restaurant kan du vælge at sidde i centrum af det hele, det vil sige lige ved det åbne køkken, hvor den velsmagende surdejspizza bliver bagt. Eller du kan slå dig ned i en lidt roligere oase ved de store vinduer i lobbyen.
Ønsker du autentisk italiensk stemning, har du mulighed for at søge udenfor på hotellets egen piazza, hvor du kan nyde alt fra fantastisk hotelmorgenmad til lækre middage. Veroni, som restauranten hedder, er det naturlige samlingssted for familier, forretningsrejsende og vennegrupper.
Afslapning og pool
På hotellets øverste etage kan du nyde en god træning eller en tur i saunaen. Og hvorfor ikke også runde dagen af med afslapning i en af hotellets to mindre udendørs pools placeret på taget med skøn aftensol?
Ting at gøre i nærheden af hotellet
Kungens Kurva har gjort sig bemærket som et shoppingcenter med Stockholms første Ikea i spidsen. Her kan du også besøge Heron city med alt fra biografer til bowlingbaner og legepladser. Har du grønne fingre, eller vil du bare gerne opsøge en stille oase, så har du den kendte Zetas Trädgård lige i nærheden, hvor du kan købe planter og krukker eller drikke en kaffe i den hyggelige café. Hvis du ønsker at besøge Stockholm indre by, skal du blot dreje af ved E4/E20 og køre ind til byen, hvilket tager cirka 20 minutter.
Best Western Plus Kungens Kurva
Gamla Södertäljevägen 214, 14170 Segeltorp
Telefon: +46 8 55117700
E-mail: info@hotelkungenskurva.se
Vælg værelse
Værd at vide
Ind-og udcheckning
Indcheckning: kl. 15:00
Udcheckning: kl. 12:00
Barn
Et barn op til 12 år bor gratis med to betalende voksne i eksisterende møbler.
Kæledyr
Dyr er velkomne til en pris på SEK 300 pr. ophold.
Parkering
Udendørs parkering koster 100 SEK.
Andre ydelser
- Restaurant
- Morgenmadsbuffet er inkluderet
- Ismaskine
- Parkering
Hvorfor Best Western Plus?
Plusset står for det der lille ekstra. Firestjernede, moderne hoteller med lækkert design og god beliggenhed, ofte i større byer.