Hoteller i Oslo
COLLAPSE
  • 1 Nat

Opdater

Hoteller i Oslo

Nyd livet på hotel i Oslo

Som Norges største by og hovedstad er det helt naturligt, at Oslo har udviklet sig til at være et centrum for oplevelser inden for kultur, samfundsliv, arkitektur, kunst og alskens andet. Oslo vokser stadig og kan tilbyde et bredt spektrum af oplevelser og attraktioner til sine gæster. For dig, som skal besøge denne flotte hovedstad, er der også et bredt udvalg at vælge imellem, når du skal finde et godt hotel i Oslo.

Læs mere om Oslo

Kom nemt fra dit hotel i Oslo og ud i byens kvarterer

Der kan være mange årsager til, at du har valgt netop Oslo, men du finder helt sikkert både aktiviteter, restauranter og steder, der taler til dit hjerte. Er du glad for at slentre rundt, er det godt at vide at Oslo en fremragende by for fodgængere. Det skyldes bl.a. det dybe engagement i at skabe mindre biltrafik og flere gågader i bykernen med et bedre bymiljø for øje. Begynder du i centrum, tæt på hovedbanegården, kan du ose ned ad Operapassasjen til Youngstorget, som ofte er skueplads for fejringer og forsamlinger. Her kan du også tage en drink på Internasjonalen eller få et overblik over byen via tagterrassen fra Stratos. Et stenkast fra Youngstorget finder du Karl Johan, Oslos hovedstrøg, som fører dig forbi Stortinget, dele af universitetet og helt op til slottet. Ankommer du i tide, kan du nyde en gardeopvisning fra vagterne foran slottet.

Bliver det til sidst lidt kedeligt at gå, kan du leje en af de mange bycykler og gøre den videre færd mere komfortabel. Du kan tage en tur ned til Rådhuspladsen ved Aker brygge – rådhuset i sig selv er en imponerende bygning i teglsten med skulpturer af Harald Harråde på vestvæggen, St. Halvard mod fjorden og motiver fra Eddadigtningen. Fortsætter du videre langs bryggen, kan du forkæle dig selv med et indkøb af friske rejer fra bådene, som ligger til kaj, og det flyder over med cafeer og spisesteder til dig, der trænger til en lille pause. Videre vestover finder du Majorstuen, og på vejen kan du besøge den smukke Vigelandspark med over 200 skulpturer af mennesker i fuld størrelse og alle livets faser. En af de bedst kendte skuplturer i parken er nok Sinnataggen.

Noget af det, der gør Oslo unik, er, at selvom det er Norges største by, finder man natur og imponerende landskaber lige om hjørnet. Tag T-banen i små 15-20 minutter, og du er i skovene rundt om Oslo, hvor du kan trave i timevis, uden at møde en sjæl. Tager du turen til Sognsvann, er der som regel flere, der har fundet samme vej til en løbe-, bade- eller grilltur, men derfra er der ikke langt til total stilhed og ro. Om vinteren er der ligeledes fine løjper, og mange lægger turen forbi Frognerseteren for en omgang varm kaffe og vafler.

Oplevelser fra morgen til aften

Efter en lang dag på farten er det dejligt at komme tilbage på hotellet og ligge lidt på langs. Har du valgt at bo hos Best Western Hotels & Resorts, så vil du opleve nogle af de bedste hoteller i Oslo med hyggelig og personlig betjening, skønne bløde senge og nok den bedste hotelmorgenmad i hele byen. Når aftenmørket sænker sig, er der mange gode restauranter at vælge imellem, som bl.a. Ekebergrestaurantenten med den smukke udsigt over Oslo. Theatercafeen lige ved Nasjonalteateret emmer af kulturhistorie og besøges i dag af kendte navne fra ind- og udland.

 

Noget for enhver

Hvad enten du skal til Oslo på weekend eller ferie med venner, familie eller kolleger, skal du tage dig tid til at opleve den smukke by i ro og mag. Der er masser af muligheder, når du skal bo på hotel i Oslo, og du kan selv afgøre du eksempelvis ønsker en tætpakket storbyweekend midt i hovedstadens travle puls, eller om du hellere vil finde fred og ro i de skønne naturområder lidt uden for byen.  


Oplevelser i Oslo

  • Tag på en shoppingtur ved hovedstrøget Karl Johan
  • Se det centralt beliggende Kongelige Slott
  • Nyd stemningen på Rådhuspladsen og betragt det imponerende Rådhus
  • Nyd fisk og skaldyr ved smukke Aker Brygge
  • Besøg den imponerende skulpturpark Vigelandsparken
  • Spis blandt de kendte på Teatercaféen ved Nasjonalteateret
  • Bad eller gå tur ved søen Sognsvann
  • Stå på ski ved Frognerseteren

Filter
 Filter
Filter



Best Western Plus

41.8 mi / 67.3 km

no

NOK

1570.00

Vælg hotel

Best Western Plus

0.3 mi / 0.5 km

no

NOK

999.00

Vælg hotel

Best Western

0.9 mi / 1.4 km

no

NOK

719.00

Vælg hotel

Best Western

0.5 mi / 0.8 km

no

NOK

995.00

Vælg hotel

Best Western

21.9 mi / 35.3 km

no

NOK

805.00

Vælg hotel

Best Western

27.5 mi / 44.3 km

no

NOK

750.00

Vælg hotel

Menu [Dk]

 Dansk
Menu